Afslutningsseminar O: Den gode opgave - skriveprocessen

SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: Auditoriet
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2019 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 15. august 2021 - 12:00

4. semester og dit ATU-forløb rundes af med Afslutningsseminar O, som tilsammen med Seminar N sætter fokus på, hvordan man går fra en fix ide til at skabe og formidle valid viden i større skriftlige opgaver. På Seminar O beskæftiger vi os med selve skriveprocessen, hvor du får tips og tricks til at strukturere og eksekvere din opgave- og skriveproces inden for den tid, der er til rådighed. Afslutningsseminar O rundes af med en hyggelig festmiddag!

Den gode opgave - skriveprocessen

v/Formidlingschef Linda Greve, Science Museerne på Aarhus Universitet

At skrive akademisk er mere end højt lix-tal og tusinder af referencer. For at arbejde akademisk skal du først og fremmest forholde dig nysgerrigt, åbent og metodisk til et problem i verden. At skrive en god opgave er at have en god undersøgelsesproces og så kende genren godt nok til at formidle sit niveau af indsigt. Afslutningsseminaret sætter fokus på skriveprocesser i en akademisk kontekst og hvordan man bedst muligt strukturere sin opgaveproces.

Vi går i dybden med skriveprocessen og det endelige produktet og hvordan de to hænger uløseligt sammen. Gennem oplæg og øvelser får du konkrete værktøjer til hvordan du strukturerer dine skriveproces i forbindelse med større opgaveskrivning samt formulerer et akademisk opgaveprodukt. Vi tager udgangspunkt i jeres konkrete større opgaver, så du kommer hjem med mange gode tips og tricks til at optimere både din proces og færdige opgaveprodukt - ikke bare nu i 3.g., men også i fremtiden.

På seminaret arbejdes der med to temaer:

  • Hvordan du får en god skriveproces
  • Hvordan du formulerer dig akademisk

Efter den faglig del af Afslutningsseminaret vil der være afslutningsmiddag med tid til masser af hyggeligt samvær med hele årgangen én sidste gang.

Program

13.30 Velkommen
13.35 Oplæg og workshop v/Linda Greve
15.15 Kaffepause
15.30 Oplæg og workshop  - fortsat
17.00 Opsamling og afrunding
17.30 Afslutningsmiddag
20.00 Tak for i dag
 

FORMÅL

Afslutningsseminaret har til formål at give jer indsigt i, hvordan man skriver den gode akademiske opgave og give jer konkrete metoder og værktøjer til at optimere jeres skriveprocess og opnå det bedste færdige produkt.
 

MEDBRING: Vi skal arbejde med skriveprocesser, godt sprog, gode argumenter og planlægningstricks. Medbring derfor: 

  • Den første side af en aflevering (tekstprodukt - ikke forside). Du skal printe den i to eksemplarer. Du bestemmer selv om du vil tage en med, du er tilfreds med eller knapt så tilfreds med. Den skal bruges til peer-feedback
  • En eller flere af de problemformuelringer, som du lavede, da vi spillede LYNformulering.
  • Papir & pen

PRAKTIK: Som til alle obligatoriske seminarer sørger ATU for mad i form af en afslutningsmiddag. Seminaret starter dog først kl 13.30, så sørg for at have spist frokost hjemmefra, da ATU ikke sørger for dette. Der er kaffepause, hvor ATU sørger for kaffe/the og kage, men medbring som altid selv drikkedunk. 

FIND VEJ: Du finder auditoriet her!

AFVIKLER: Janne - tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Type
    Obligatorisk