At få verden i tale igen - Hartmut Rosa om resonans

hartmut rosa
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: TBA
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 19. november 2026 - 22:00

At få verden i tale igen - Hartmut Rosa om resonans

v/Claus Christoffersen, bachelor i filosofi og oldtidskundskab

Den tyske sociolog og politolog Hartmut Rosa er kendt for sin kritiske samtidsdiagnose og resonanstænkning. Resonansen er med til at give os liv, glæde, trivsel og mening med tilværelsen. Rosa påpeger i sit hovedværk 'Resonans – en sociologi om forholdet til verden', at vi kan opleve resonans i kærlighedslivet, familielivet, i venskaber, på arbejdspladser, gennem frivilligt arbejde, i mødet med kunsten (f.eks. musikken), i det politiske liv og for nogles vedkommende endog i religiøse sammenhænge.

Rosa påpeger samtidig, at resonansen har trange kår i det senmoderne samfund. Han stiller en samtidsdiagnose, hvor han peger på acceleration og fremmedgørelse som fremtrædende symptomer på et samfund i krise, hvor resonansen har svære betingelser for at dukke op og blomstre.

Når resonansen udebliver, oplever vi ifølge Rosa amputerede og afstumpede relationer, mistrivsel og i værste tilfælde fremkomsten af isolation, angst, depression, stress og udbrændthed.

Vi vil denne dag få en introduktion til Hartmut Rosas samtidsdiagnose og resonanstænkning.   

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: TBA

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri