Politisk polarisering og psykologi

folketinget
SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, Lokale: TBA
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 23. november 2026 - 22:00

Politisk polarisering og psykologi

v/Julie Hassing Nielsen, lektor i statskundskab, Lunds Universitet

I en tid præget af stigende politisk polarisering og skærpede fronter i den offentlige debat bliver det stadig vigtigere at forstå, hvad der egentlig driver vores politiske holdninger. Politisk psykologi giver indsigt i, hvorfor vi ikke blot stemmer ud fra rationelle overvejelser, men også påvirkes af dybere psykologiske faktorer.

Denne aften ser vi nærmere på, hvordan personlighed, opvækst og følelsesmæssige reaktionsmønstre former vores politiske præferencer. Vi undersøger, hvordan faktorer som tryghedssøgning, risikovillighed og behov for orden kan være med til at forklare, hvorfor nogle vælgere hælder mod bestemte politiske positioner frem for andre.

Vi dykker også ned i, hvordan vores måde at håndtere følelser som frygt, vrede og usikkerhed påvirker både vores politiske holdninger og vores syn på modstandere. Endelig ser vi på, hvorfor disse psykologiske mekanismer kan bidrage til øget polarisering i samfundet – og hvad det betyder for demokratiet, den offentlige debat og mulighederne for fælles løsninger.

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: TBA

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri