Sjostakovitj - en sovjetkunstner

pexels-klaver
Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Musikscenen i musikbiblioteket på 2. sal
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2024, 2025 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Mandag, 24. august 2026 - 22:00

Sjostakovitj - en sovjetkunstner

v/Forfatter & lektor Mikkel Thrane Lassen, cand.mag. i historie og religion

Dmitrij Sjostakovitj er i Vesten kendt som den martrede sovjetiske komponist, hvis musikalske ambitioner konstant blev skudt ned af et magtfuldkomment kommunistparti med en autoritær kulturpolitik. Sjostakovitjs musik er i vid udstrækning blevet opfattet som kunstneriske bearbejdelser af denne konflikt, som kodede budskaber med kritik af stat, parti og Stalin.

Men var Sjostakovitj både langt mere og langt mindre end dette? Et naivt kunstnergemyt, der aldrig forstod den rolle, som han af Kommunistpartiet blev udset til at spille? Eller en ætsende skarp satiriker, der formåede at drive gæk med Partiet og staten gennem sin musik, i hvilken politisk modstand blev udtrykt?

I denne forelæsning kommer vi tættere på mennesket, musikken og myten: Hvordan forstod Sjostakovitj sig selv, og hvordan blev han forstået af Partiet og publikum i Øst og Vest? 

Forelæsningen er baseret på Mikkel Thrane Lassens biografi om den sovjetiske komponist Dmitrij Sjostakovitj "Sjostakovitj – en sovjetkunstner" (Multivers 2022). 

 

BEMÆRK: Aktiviteten afvikles i samarbejde med Folkeuniversitet, hvorfor også andre end ATU'ere kan deltage.

PRAKTIK: Du sørger selv for mad og drikkelse til eventuelle pauser.

FIND VEJ: Du finder Borgernes Hus her!

AFVIKLER: Der er ingen afvikler fra ATU til stede til denne aktivitet, og du skal derfor fjernregistrere dig som deltager. Du fjernregistrerer dig ved at sende en e-mail til christian@atusyd.dk på dagen, når aktiviteten starter. Forsinkelser og afbud på dagen meldes også til Christian.

  • Antal deltagere
    11
  • Ansvarlig
    CG
  • Type
    Valgfri