Matematikken bag Artificial intelligence

SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: TEK Brobygningslokale
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2021, 2022 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Torsdag, 9. marts 2023 - 12:00

Teknisk workshop, hvor du lærer om kunstig intelligens – hvad er det egentlig for noget, hvordan fungerer det, og hvordan kan det bruges indenfor robotteknologi? Du lærer om, hvordan den menneskelige hjernes måde at lære på kan beskrives matematisk og bruges til at opbygge de virtuelle neurale netværk, der ligger bag al kunstig intelligens. Og så skal du selv prøve at træne en matematisk neuron i en kørende robot.

Matematikken bag Artificial intelligence

v/Stud.cand.polyt. Mikkel Skov Maarssø, Cornelia Watt, Balder Holst, Robotteknologi, Syddansk Universitet 

Vi starter med at se på, hvordan menneskets hjerne fungerer ved hjælp af neuroner. Dernæst lærer vi, hvordan neuroner kan beskrives matematisk, og hvordan en matematisk neuron aktiveres og arbejder. For at kunne udnytte denne viden i praksis, skal vi anvende flere typer funktioner, bl.a. eksponentielle funktioner. Du lærer at bruge deres CAS-værktøjer til at kombinere flere typer funktioner for at få overraskende resultater og for at optimere deres workflow. Endelig ser vi på, hvordan de matematiske neuroner kan lære selv, og hvordan principperne bag differentialregning kan bruges til at ’træne’ en matematisk neuron optimalt.

Få en robot at bevæge sig ved hjælp af en matematisk neuron

Til aktiviteten skal du bruge, hvad du har lært, på en 2-hjulet robot. Dens matematiske neuron skal trænes, så robotten bliver i stand til at følge en sort linje. Til sidst introduceres du til, hvordan viden om den matematiske neuron kan bruges til at opbygge neurale netværk, som er grundlaget for næsten al kunstig intelligens, og forklaringen på, hvorfor AI er så kraftfuldt et værktøj som anvendes overalt i verden. Differentialregning omtales på konceptuelt niveau, men det er ikke nødvendigt at kunne det i forvejen for at kunne følge med.

Workshoppen afholdes af ingeniørstuderende fra robotteknologi. Undervejs vil de fortælle lidt om deres uddannelse, og om hverdagen som studerende på SDU.

 

MEDBRING: Computer + på forhånd, inden aktiviteten, have installeret et matematik cas-værktøjsprogram f.eks. WordMat, Mapple eller lignende program, som du anvender i gymnasiet. Hvilken specifikt en er lige meget. 

PRAKTIK: Der er spisepause, men ingen forplejning - så husk madpakken!

FIND VEJ: Du finder lokale TEK Brobygningslokale her!

Hvis du er I bil eller på cykel: Benyt Indgang T/67. Der er cykelparkering nær indgangen. Benyt P2 eller tilstødende pladser med tilkørsel via Moseskovvej hvis du er i bil.

Hvis du ankommer med letbanen: Benyt Indgang 22A.

AFVIKLER: Camilla - tlf. +45 6070 5627 eller på mail: camilla@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    33
  • Type
    Valgfri