Fordybelsesseminar F: Mennesket som væsen

SDU Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, Lokale: U71
Du kan tilmelde dig dette arrangement, hvis du er fra årgang: 2020 – men du skal logge ind først.
Afdeling
Fyn
Sydjylland
Sidste tilmeldingsfrist
Søndag, 15. august 2021 - 12:00

Efterårets obligatoriske program består primært af en række af fordybelsesseminarer. På de enkelte fordybelsesseminarer får du mulighed for at gå i dybden med et enkelt emne inden for en given videnskab. Du ser hvordan forskellige videnskaber udfoldes og ny viden skabes.

Du deltager i tre ud af ti fordybelsesseminarer, og du vælger selv hvilke alt efter din interesse og hvor der er plads. Vi anbefaler meget, at du ikke lader geografi, men interesse afgøre dit valg mellem de forskellige muligheder.

Mennekset som væsen

v/Professor Søren Harnow Klausen, Filosofi, Syddansk Universitet

Mennesket - frit eller tvunget? Mennesket forstås ofte som et væsen, der udmærker sig ved at kunne træffe frie valg, og ved sin evne til eftertanke og selvkontrol.

Men i hvor høj grad er mennesket virkelig frit, og er refleksion og kølig omtanke bedre end mavefornemmelse og vanetænkning? Og er frihed en politisk grundværdi, eller bør vi lægge mindre vægt på den for at fremme det fælles bedste? Det er eksempler på spørgsmål, som vi vil fordybe os i til dette seminar. 
 

Program

16.00 Introduktion: Frihed og tvang: Forskellige aspekter og problemer
16.15 Problemet om viljens frihed
16.45 Gruppediskussion
17.15 Opsamling i plenum
17.30 Spisepause
18.00 Fornuft og refleksion versus vanetænkning og intuition. Hvad styrer – og hvad bør styre?
18.30 Gruppediskussion
18.45 Opsamling i plenum
19.00 Pause
19.15 Frihed som værdi – i politik og privatliv (med diskussion i plenum) 
20.00 Tak for i dag
 

Formål

Formålet med Fordybelsesseminar F-rækken er at give et dybdegående indblik i de respektive videnskaber med afsæt i et konkret emne og specifikke cases og herunder at vise nogle af de konkrete metoder, som de forskellige discipliner bringer i anvendelse.
 

FORBEREDELSE: Læs kapitel 4 "Frihed og nødvendighed" fra Metafysik. En grundbog af Søren Harnow Klausen (Gyldendal 1997) og uddragget fra Enten-Eller af Søren Kierkegaard, som du finder under DOWNLOAD. Læs desuden gerne kommentaren Nudging er ikke en gratis omgang af Robin Vickery fra ugebrevet Mandag Morgen, som du finder her!

MEDBRING: Pc, papir & pen

PRAKTIK: Der er spisepause, hvor ATU sørger for forplejning. Medbring selv drikkedunk.

FIND VEJ: Du finder lokale U71 her!

Hvis du er I bil eller på cykel: Benyt Indgang Agrene Ø. Der er cykelparkering nær indgangen. Benyt P1 eller tilstødende pladser med tilkørsel via Moseskovvej hvis du er i bil.

Hvis du ankommer med offentlig transport: Busserne stopper her. Benyt Indgang Agrene Ø.

AFVIKLER: Janne- tlf. +45 2128 0736 mail: janne@atusyd.dk, kontaktes på dagen hvis du bliver forsinket eller forhindret på dagen.

  • Antal deltagere
    49
  • Type
    Obligatorisk